16. november 2018

Info

Rundflyvning

West Coast Helicopters afholder rundtursflyvninger i hele Jylland – dette kan være i forbindelse med eksempelvis byfester, markeder eller andre arrangementer. I en sådan anledning vil det være muligt at købe rundflyvningsture af f.eks. 10 minutters varighed. Rundflyvningen vil foregå i lokalområdet for det givne arrangement. Følg med på Facebook for at holde dig opdateret på datoer og lokationer for allerede planlagte rundflyvninger.

 

VIP

Vores VIP flyvninger er for dig, der søger en unik oplevelse. Du/I får fuld indflydelse på, hvor og hvornår du/I ønsker at flyve: Vil du/I gerne opleve et specifikt område fra luften? Flyves til og fra en frokost eller et møde? Det er helt op til dig/jer, hvad I ønsker af denne flyvning.

 

Cargo / Ad hoc

Har du brug for at få fragtet dit gods eller særlige værdigenstande ekstraordinært hurtigt, kan West Coast Helicopters være behjælpelig med din leverance. Vores helikoptere er ikke afhængige af at skulle lande i en lufthavn, og bl.a. derfor kan vi holde leveringstiden nede på et minimum. Hurtigt og sikkert leverer vi dine værdigenstande, produktionsgods eller vigtige dokumenter – uden spildtid. Ud over cargoflyvninger tilbyder West Coast Helicopters også at løse ad hoc opgaver for vores kunder: Har du brug for en unik løsning hvor destination, afrejse-/afgangstidspunkt og anden service er tilpasset netop jeres opgave, så kontakt os, og vi får arrangeret og løst opgaven efter jeres specifikke ønsker.

 

Events

Har du/I en konfirmation, et bryllup, en polterabend eller et helt fjerde arrangement i sigte, så står vi klar til at hjælpe jer med at gøre dagen/begivenheden helt unik. Vi finder sammen rammerne for det optimale opsamlingssted, turens varighed og råder ift. den relevante rute, som vil passe og bidrage til at jeres dag/begivenhed bliver uforglemmelig.

 

Foto

Har du et specielt sted, som du ønsker fotograferet fra luften? Det være sig et spot i lokalområdet, din gård/landejendom eller et helt andet sted, som giver mulighed for luftfotos, så klarer vi gerne opgaven for dig. Vi tilbyder også fotoflyvning i forbindelse med events, sportsarrangementer eller lignende – både for private og erhvervskunder.

 

Gavekort

Ønsker du at give en gave med et ekstra tvist, så er et gavekort til West Coast Helicopters den helt perfekte idé. Giv en du holder af en helt særlig oplevelse, som vil blive gemt i minderne for altid.